Når du opretter en medarbejder skal du vælge, om din medarbejder skal have den samme grundløn hver måned, eller om han/hun skal have en timeløn for hver time arbejdet. 

Hvad vil det sige at have fast månedsløn? 

Når du ansætter en medarbejder med fast månedsløn, vil medarbejderen modtage den samme bruttoløn hver måned, hvorfra der trækkes ATP, AM-bidrag, A-skat m.m. samt tillægges eventuelle fradrag og goder m.v.   

Medarbejdere der ansættes med en fast månedsløn er ofte funktionærer, der tilsvarende har ferie med løn

Hvad vil det sige at være timelønnet?

Når du ansætter en medarbejder med timeløn, vil medarbejderens bruttoløn hver måned variere på baggrund af, hvor mange timer han/hun har arbejdet i den aktuelle måned. For eksempel:

Antal timer arbejdet: 88,00
Timeløn: 120 Kroner
Bruttoløn: 88 timer * 120 kroner = 10.560 kroner

Af bruttolønnen trækkes der ATP, AM-bidrag, A-skat m.m. samt tillægges eventuelle fradrag og goder m.v. 

Medarbejdere der ansættes med timeløn er ofte ikke funktionærer, der optjener feriepenge

Hvad skal jeg være opmærksom på?

Det er vigtigt at du ansætter din medarbejder med den løntype og ferieordning som er angivet i ansættelseskontrakten, og at du retter dig efter det. Det er samtidigt også vigtigt at du sætter dig ind i feriereglerne og de forskellige ferieordninger og hvad de indebærer. 


Vil du vide mere?
Er du stadigvæk ikke helt sikker, så skriv til os, ved at bruge den blå besked-knap nederst i højre hjørne. Vi er altid klar til at hjælpe 😊 

Fandt du dit svar?