Vi kan desværre ikke alle ting selv, så derfor hjælper NETS os med at trække penge og sende dem til de rigtige konti - derfor beder vi dig om at oprette en NETS overførselsaftale. 

Hvad er en overførselsaftale? 

Hver gang du udbetaler løn, skal der overføres forskellige beløb såsom ATP, A-skat, AM-bidrag og nettoløn til forskellige konti. Det er her en NETS Overførselsaftale kommer ind i billedet, da den sørger for at pengene bliver trukket og indbetalt på de konti, som vi (Pento 👋) har fået oplyst af dig og af SKAT mv. Grunden til, at du skal oprette aftalen, er at vi som dataleverandør kan få lov til at fortælle NETS hvilke beløb der skal trækkes hvor, samt hvor de skal sendes hen. 

Når du i step 2 i Kom godt igang har udfyldt:

  • Fulde navn på kontaktperson
  • Email på kontaktperson
  • Telefonnummer på kontaktperson
  • Bankoplysninger

... kan du læne dig tilbage, og vente på at modtage en mail fra NETS med videre instruktioner. I tilfælde af, at din bank er lidt old school of ikke modtager digital signatur (jep, det er der stadig nogen der ikke gør), så modtager du i stedet en mail fra os med overførselsaftalen i, som du skal underskrive og sende videre til din bank. Når aftalen er underskrevet af både dig og din bank, går der 3-4 dage før aftalen er oprettet af NETS, og du er herefter klar til at køre løn! 🎉

Vil du vide mere?

Er du stadigvæk ikke helt sikker, så skriv til os, ved at bruge den blå besked-knap nederst i højre hjørne. Vi er altid klar til at hjælpe 😊 

Fandt du dit svar?